Toldstrups fødselsdag 30. juni

Se hele programmet i fuld størrelse til print: http://toldstrup.dk/wp-content/uploads/2019/06/toldstrups-foedselsdag-30-6-2019.pdf

På søndag den 30. juni fejres Toldstrups fødselsdag, og ceremonien ved mindestenen i parkanlægget ved Skovvej i Assens indledes umiddelbart efter dagens højmesse i Vor Frue Kirke. En højmesse, som starter klokken 10.30.

Ceremonien ved mindestenen, som er rejst blot 200 meter fra Vor Frue Kirke, begynder klokken 12.

På plænen bag mindestenen vil der som i tidligere år være rejst fem flagstænger, der vil bære henholdsvis det engelske, det franske, det norske, det amerikanske flag og vort eget Dannebrog.

De fire førstnævnte for at markere, at det var disse nationer, der tildelte Toldstrup deres fornemste hædersbevisninger for hans enestående indsats som chef for modtagelsen af de allieredes våbenleverancer til den jyske modstandsbevægelse under besættelsen.

Efter dagens tale for Toldstrup og nedlæggelse af blomster ved mindestenen, åbnes Toldstrups Hus, Damgade 26.

Her vil der være rundvisning, og der vises en film, som handler om danske søfolks medvirken på D-dagen den 6. juni 1944.

Grillpølser med kartoffelsalat samt drikkevarer kan indtages for et symbolsk beløb.

Men i dagens anledning er der gratis adgang.