Russerne i den gamle farvergård
Det gamle farveri i den tidligere farvergård i Damgade 26 er Assens’ ældste industribygning. Her var et betydeligt antal af de russiske flygtninge indkvarteret under 1. Verdenskrig.
Toldstrups far, Anton Jensen, som på stedet drev Mands Samling, samlede en del af de russiske husflidsarbejder, som russerne havde tilvirket under opholdet i Assens. Disse arbejder beror nu i Museum Vestfyn.
Lærer og senere viceinspektør ved Assens Borgerskole, C. Sinius Clausen, nedskrev i sin dagbog i 1943 en lille erindring om de russiske fanger:
“Efter våbenstilstanden 11. november 1918 flygtede det følgende år mange russiske krigsfanger i Sønderjylland på sammentømrede flåder og både til Assens, hvor de blev indkvarteret i Skovpavillonen og i en bagbygning i Østergade. De blev ekviperet her, og udgifterne blev refunderet af staten. – En dag hændte det, at to russere pludselig omfavnede hinanden på Østergade, det var far og søn, der ikke havde set hinanden i 7 år.
Når der blev for mange i Assens, blev overskuddet sendt til Hald, hvor der til sidst var over 2000.
Deres opførsel var upåklagelig. De holdt selv justits indendørs ved hjælp af udgangsforbud og strambuks. Om sommeren lød de russiske folkesange i skoven, flerstemmigt kor af en snes mand. (Et par år efter spillede i Assens en kvartet fra Budapest en af Beethovens Romanovskykvartetter og pludselig genkendte jeg et russisk tema, som B. citerede).
- april 1919 var hele skolen ved havnen for at sige farvel til en hel skibsladning velklædte russere, der skulle hjem. I timen derefter, hvor klasseværelset havde den dejligste udsigt over bæltet, ser jeg damperen derude: ”Så, minsandten, nu vender russerne og kommer tilbage til Assens!” Forsamlingen styrtede til vinduerne: April!”
Strambuks er et ord, som næppe er i brug i dag. Når man fik strambuks, fik man af kæppen – i bagen forstås, og når bukserne blev strammet, gjorde det mere ondt.