Assens for fulde sejl tirsdag 23. juli 2019

Den hyggelige gårdhave ved museet Toldstrups Hus
Nyd kaffen i den hyggelige gårdhave i museet Toldstrups Hus

I forbindelse med dagens arrangement ”Assens for fulde sejl” vil museet Toldstrups Hus, Damgade 26, være ekstraordinært åbent for besøgende kl. 10-16.

Her vil man opleve fortællingen om den i Assens fødte modstandsmand Jens Toldstrup, og som et vægtigt maritimt historisk indslag vises filmen om de 800 danske søfolks medvirken ved landsætningen af de allieredes invasionsstyrke på Normandiets kyster på D-dagen den 6. juni 1944.

Den 26 minutter lange film vises klokken 11, klokken 13 og klokken 15.

Entré 50 kr. inkl. kaffe.

Det gamle Belle de Boskoop træ giver skygge ved gårdhaven

Mindedag for Toldstrup 30. juni 2019

Billeder fra mindedagen for modstandsmanden Jens Toldstrup, der af de allierede blev benævnt “Europas bedste nedkastningschef” den 30. juni 2019 i Assens på Vestfyn.

Faneborg ved mindestenen for Toldstrup på Skovvej i Assens.
Preben Find holdt talen for Toldstrup.
Gert Larsen har nedlagt en buket. Forrest den smukke fane fra Assenskredsens Garderforening.
Tove Uth, Toldstrups datter, har lagt en buket.
Tv. for stenen Svend Uth Ovesen, der blæste “Last Post”og Kuno Ringer, der sluttede ceremonien ved stenen med “I did it my Way”.
Karen Valeur fuldendte dagen i Toldstrups Hus. Publikum stående til “Der er et yndigt land”.